Ane Christine Hansen
Ane Christine Hansen
|
|---|
Ane Christine Hansen blev født 12. oktober 1863 i Stenlille Sogn, Holbæk Amt. Hun er datter af Jacob Hansen og Ane Sophie Nielsdatter. Hun får sin første datter med Ernst Gotfred Frederiksen, hun møder herefter Johan Forstrøm, som hun får yderligere mindst 8 børn med. De bliver gift i 1889 og de flytter en del rundt i Danmark.
Opvækst og unge år
Som 16 årig i 1880 er Ane Christine tjenestepige hos gårdejer Hans Hermansen og hustru Bodil Christine Jensen på en gård i Tjørntved uden for Stenlille.
Voksenliv
Ane Christine får mindst 9 børn
En datter uden for ægteskab med udlagt barnefader Ernst Gotfred Frederiksen:
- Emma Marie Hansen f. 1884, uden for ægteskab med udlagt barnefader Ernst Gotfred Frederiksen
Yderligere mindst 8 børn med Johan Forstrøm:
- Karl Vilhelm Forstrøm f. 1886, uden for ægteskab
- Alfred Henrik Kristian Hansen f. 1888 i Hinge Sogn, uden for ægteskab
- Johanne Kristine Sophie Forstrøm f. 1890
- Marie Louise Forstrøm f. 1893
- Emma Augusta Josefine Forstrøm f. 1897
- Ida Helene Josefine Forstrøm f. 1898
- Ejner Theodor Vilhelm Forstrøm f. 1900
- Anna Helene Kristine Forstrøm f. 1902
Steder hun har boet
Ane Christine voksede op i Stenlille Sogn i Holbæk Amt. I 1884 opholder den 21-årige Ane Christine sig på Merløsegård (formentlig som tjenestepige), hvor hun får datteren Emma Marie Hansen.
I 1886 fødte hun sønnen Alfred Henrik Kristian i Hinge Sogn i Viborg Amt, men vendte derefter tilbage til Stenlille Sogn, hvor døtrene Johanne Kristine Sophie og Marie Louise kom til verden i henholdsvis 1890 og 1893.
Fire år senere, i 1897, var hun bosat i Øksendrup Sogn i Svendborg Amt. Her fødte hun samme år datteren Emma Augusta Josefine, året efter Ida Helene Josefine, og i 1900 fulgte sønnen Ejner Theodor Vilhelm. Familien flyttede videre til Sorø Amt, hvor datteren Anna Helene Kristine blev født i Herlufsholm Sogn i 1902.
Ud fra folketællingerne kan man følge hendes senere bopæle: I 1911 boede hun i Svendborg, og ved folketællingen i 1916 var hun flyttet til Stege på Møn.
Historiske begivenheder i hendes samtid
Lokalhistoriske begivenheder
Begivenheder på nationalt og internationalt plan
- Kolonialiseringen tager fart fra slut 1800-tallet frem til 1. verdenskrig. Berlinkonferencen 15. november 1884 og "kapløbet om afrika".
- Provisorietiden og forfatningskampen, 1885-1894
- Systemskiftet i 1901, parlamentarismen indføres i Danmark
- Den anden industrielle revolution, ca. 1870 - ca. 1914. Den anden industrielle revolution involverede udbygningen af jernbaner, storskala jern- og stålproduktion, udbredt brug af maskiner i fremstillingen, en kraftigt øget brug af dampkraft, udbredt brug af telegrafen, anvendelse af råolie og begyndelsen på elektrificeringen.
- 1. verdenskrig, 1914-1918
- Kvinder og tjenestefolk fik stemmeret i Danmark ved Grundlovsændringen i 1915